Værd at vide om service af luft-til-luft varmepumper
I takt med at vi overgår til mere miljøvenlige løsninger på varme, vælger flere og flere varmepumper i stedet for de mere svinende oliefyr. Der findes flere forskellige muligheder inden for varmepumper, og det er desuden også godt at vide, at disse apparater jævnligt skal til eftersyn. Varmepumper er nemlig mekaniske, og derfor skal der ikke meget til, før de ikke virker, som de skal.
Hvad indebærer serviceeftersyn?
Hvis du har en luft-til-luft varmepumpe, er der mange ting, du selv kan foretage for at vedligeholde den, men det er desuden et lovkrav, at din pumpe kommer til serviceeftersyn en gang årligt. Det er hovedsageligt fordi, en varmepumpe indeholder kølevæske, som kan være miljøskadeligt, hvis det lækker ud. På grund af kølemidlets potentielle skadelighed skal varmepumpen serviceres af en autoriseret montør.