Værd at vide om service af luft til vand varmepumper
I takt med at vi overgår til mere miljøvenlige løsninger på varme, vælger flere og flere varmepumper i stedet for de mere svinende oliefyr. Der findes flere forskellige muligheder inden for varmepumper, og det er desuden også godt at vide, at disse apparater jævnligt skal til eftersyn. Varmepumper er nemlig mekaniske, og derfor skal der ikke meget til, før de ikke virker, som de skal.
Hos Bornholms Argro har vi mange års erfaring med installation og vedligeholdelse af luft til vand varmepumper. Så hvis du er bosat på Bornholm og mangler vores hjælp, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
Hvad indebærer en luft til vand varmepumpe?
Hvis du har en luft-til-vand varmepumpe, er der mange ting, du selv kan foretage for at vedligeholde den, men det er desuden et lovkrav, at din pumpe kommer til serviceeftersyn en gang årligt. Det er hovedsageligt fordi, en varmepumpe indeholder kølervæske, som kan være miljøskadeligt, hvis det slipper ud. På grund af kølemidlets potentielle skadelighed skal varmepumpen serviceres af en autoriseret montør.
Service af en luft til vand varmepumpe indebærer som hovedregel:
- Kontrol af rør og mekaniske dele
- Tæthedsafprøvning af systemet
- Evt. genopfyldning af kølemiddel
- Køle- og varmeevne efterprøves
- Grundig rens af filtre
Ovenstående skal altid udføres af en professionel, autoriseret køle- eller varmepumpemontør. Det er yderst vigtigt, at varmepumpen jævnligt efterses, både af hensyn til dig, ydeevnen og miljøet.